Spørgsmålet, du som privatinvestor bør stille dig selv, er det så fornuftigt at diversificere?
Privatinvestorer får nærmest dagligt tudet ørerne fulde med budskabet om, at de bør diversificere deres aktieinvesteringer; altså sørge for at sprede deres investeringer ud på adskillige selskaber i stedet for blot nogle få. Det synes efterhånden at være et af de første råd, der gives til nybegyndere inden for aktieinvestering, og det er f.eks. kort og præcist forklaret her hos Dansk Aktionærforening. Og kigger du i en avis som Børsen, vil du også her med jævne mellemrum støde på eksperter, der anbefaler det samme; altså at diversificere.
Spørgsmålet, du som privatinvestor bør stille dig selv, er, om det i virkeligheden er så fornuftigt at diversificere, som mange eksperter anbefaler? Det ser vi nærmere på i denne artikel.
Teorien om diversificering
Teorien om diversificering og fordelene herved er relativt simpel. Lad os sige, at Peter har investeret i 5 forskellige aktier, og Poul har investeret i 50. Hvis et af de selskaber, Peter har investeret i, går konkurs, vil Peter miste 20% af sin samlede investering, da 1 ud af 5 selskaber udgør 20% af den samlede portefølje (forudsat, at Peter har investeret lige meget i hvert selskab).
Hvis et af Pouls selskaber går konkurs, mister Poul imidlertid kun 2% af sin portefølje, da det er 1 selskab ud af 50 (igen forudsat, at også Poul har investeret lige meget i hvert selskab).
Peter bliver altså ramt 10 gange så hårdt ved en konkurs som Poul – og det må vel betyde, at diversificering virker?
Problemerne ved diversificering
Ikke helt. For med 50 selskaber i sin portefølje er Poul – rent matematisk – også 10 gange så udsat for en konkurs, som Peter er, da Poul ejer 10 gange så mange selskaber.
Derudover er der et andet problem. For teorien om diversificering virker begge veje; altså også ved stigninger. Hvis et af Peters selskaber stiger med f.eks. 50%, vil den stigning udgøre 10 gange så meget som hvis et af Pouls selskaber stiger 50%. Så når man udjævner risiko ved at diversificere, udjævner man også muligheden for større afkast.
Hvor mange selskaber har du styr på?
Et andet argument imod diversificering er, at det for en privatinvestor kan være noget nær umuligt at holde styr på f.eks. 50 selskaber. Du vil ganske enkelt ikke have tid til at kunne analysere alle selskaberne i dybden løbende.
Læg så dertil, at du med diversificering skal ud at finder mange flere attraktive aktier. Tænk engang over det – vil aktie nummer 50 være lige så interessant som aktie nummer 1? Hvis svaret er nej – og det er det formentligt – hvorfor så ikke koncentrere sig om færre, men bedre investeringer?
Du kan selv prøve at se, hvor mange interessante investeringer, du kan finde ved at gå til side og se de mange forskellige aktier, du kan investere i. Kan du f.eks. finde 50 aktier, der alle er lige attraktive og egnet til din portefølje? Og kan du holde styr på dem?
Lad os slutte af med et citat fra verdens rigeste investor, Warren Buffett. Han har udtalt, at ”diversification is for dummies” – altså at diversificering er for folk, der ikke ved, hvad de laver.
