Aarhus byder på et væld af spændende museer, der tager dig med på fascinerende rejser gennem tid og kultur. Fra Danmarks oldtid på Moesgård Museum og tidslommer i Den Gamle By til kunstens verden på ARoS og kulturarv på KØN – der er noget for enhver smag. Så lad dig inspirere af vores guide til nogle af de mange museer, som byen har at byde på.
Oplev historien på Moesgård Museum
Hvis du skal på tur til Aarhus, har du rig mulighed for at træde ind i fortiden og opleve Danmarks spændende historie på Moesgård Museum. Museet har en række permanente udstillinger, og du kan blandt andet gå på opdagelse i udstillinger om Danmarks oldtid, hvor du kommer helt tæt på dine forfædres liv og kultur.
Du kan også besøge museets etnografiske udstillinger, der dykker ned i, hvordan de døde lever videre i forskellige kulturer. Museet har også altid en række særudstillinger, som bare venter på din opdagelse.
Gå på opdagelse i Den Gamle By
Du har også mulighed for at træde ind i en tidslomme og opleve Aarhus’ historie i Den Gamle By. Museet, der er placeret midt i byen, tager dig med på en spændende rejse gennem tiden, hvor du kan udforske autentiske bygninger og hyggelige gader fra vidt forskellige tidsperioder. Undervejs på din tur kan du møde de venlige værter, der alle er klædt i tidstypiske kostumer og klar til at dele deres spændende historier med dig.
Dyk ned i kunstens verden på ARoS
Er du mere til kunst? Så bør du aflægge et besøg på ARoS. Kunstmuseet byder nemlig på et væld af spændende udstillinger og aktiviteter for både store og små. Her kan du vandre gennem museets aktuelle udstillinger og selvfølgelig slutte dit besøg af med en tur rundt i den velkendte regnbuepanorama, hvor du kan nyde udsigten ud over byen. Så tag familien, veninderne eller kæresten under armen, og lad jer opsluge af kunstuniverset på ARoS.
Kulturarv på KØN
I Aarhus finder du også KØN, der sætter fokus på kønskultur og debatterer kønsproblematikker, ligestilling, krop og seksualitet. Museet har et væld af udstillinger, der tager dig med på en rejse gennem tidens seksualundervisning, taskens kønnede kulturhistorie og rødstrømpebevægelsen. Og så kan du få svar på, hvad det egentlig vil sige at være transkønnet. Målet med KØN er at skabe et sted, der både udfordrer og engagerer sine besøgende – på tværs af alle køn.