Styling af hjemmet med store plakater

Styling af hjemmet med store plakater

2021inkii

Store plakater, især plakater 70×100 centimeter, kan gøre en markant forskel i ethvert rum. De giver dig mulighed og areal til at male væggen med din personlighed, farve og stil. Uanset om du er til moderne kunst, gamle leksikonmotiver og reklameposter eller måske en nostalgisk streg, er der en stor plakat derude for dig.

Hvis du også har svært ved at indrette med de store størrelser, kommer her et par tip til at style forskellige rum i dit hjem med netop dem.

Store plakater i stuen

I stuen kan du vælge en stor plakat med farver, der komplementerer din stues nuværende farveskema. Hæng den over sofaen eller pejsen for at skabe et fokuspunkt. Det kan være et stykke abstrakt kunst, et bykort eller et genoptryk af et kendt og elsket kunstværk. Hvis du har et sæt store plakater, kan du overveje at lade dem hænge side om side for ekstra blikfang.

Bland forskellige designs, men hold rammerne ens for at bevare en sammenhæng. For en mere afslappet og eklektisk stemning kan du stille en plakat på gulvet og lade den hvile op ad væggen. Den kan også stå på en fin kommode, hvor du kan style den med mindre kunstværker, bøger og dekorative pyntegenstande.

Væggen i soveværelset

I soveværelset kan du hænge en eller flere store plakater over sengen som et stilfuldt alternativ til en sengegavl. Vælg beroligende billeder og farver eller måske citater, der harmonerer med afslapning og hvile. Hvis du har et walk-in closet eller måske et makeup/stylingområde dit soveværelse, kan en stor plakat tilføje et strejf af glamour, når den er inspireret af modeindustrien eller sat med en elegant sort font.

Du kan også gå i en anden retning og skabe en hyggelig læsekrog med en komfortabel stol, et lille sidebord og en stor plakat, der afspejler dine interesser eller favoritcitater af den litterære slags.

Ideer til spisestuen

I spisestuen kan en stor plakat fungere som en samtalestarter under middagsselskaber. Vælg kunst, der afspejler din personlige smag eller spisestuens tema. Overvej plakater med mad- eller vintemaer for ekstra stemning. Her kan også gamle reklame- og revyposters passe fint ind.

Pynt på hjemmekontoret

På hjemmekontoret kan en stor plakat med motiverende citater eller billeder inspirere dig. Det kan tjene som en daglig påmindelse om målsætninger, drømme og ambitioner. Foretrækker du rene linjer, kan du vælge tekstplakater, et sort/hvidt verdenskort eller måske en kunstplakat i enkelt design.

Du kan også gå mere i hyggens retning og vælge en pangfarve, et kaffetema, blomsterillustrationer eller andet naturinspireret print.

Store plakater til de mindste

Til et børneværelse kan du vælge plakater med legende temaer som dyr, is, årstider eller tal- og alfabet. Det kan gøre rummet mere indbydende og sjovt for små nysgerrige størrelser. Udover læringsplakater fås også navneplakater og dåbsplakater for et mere personligt udryk. Gå efter uddannelsesplakater med alfabetet, tal eller verdenskort.

Når du skal style dine store plakater, så vælg rammer i farver og materialer, der passer til din øvrige indretning. Hos Unik Plakat forhandler vi kvalitetsrammer i sortmalet træ og massivt egetræ. Når du har indrammet dine plakater, og de er klar til ophæng, så skal du blot huske, at billedets midte skal placeres omkring øjenhøjde. Skal plakaten hænge over et møbel eller bagved sofaen gælder en tommelfingerregel, at du bør hænge den ca. 15-20 cm herover.

lydbøger