Oplev skønne København fra en ny vinkel – Find din nye lejebolig

københavn
2021inkii

Gør boligjagten i København lettere for dig selv - tilmeld en boligforening

København er en eftertragtet by, hvilket blandt andet kan ses på boligpriserne. De går kun én vej og det er op! Men det kan stadig godt lade sig gøre at finde lejligheder til overkommelige priser, uden at du nødvendigvis har langt ind til centrum. Læs mere om hvad du kan gøre, for at gøre boligjagten i København lettere for dig selv.

Indstil dig på at priserne ikke er de samme som i resten af landet

Mange vil måske mene at København er ekstrem dyr i boligpriser, men spørger du en københavner, er det ikke sikkert han vil sige det samme. Priserne er bare højere i de større byer og nogle tilflyttere har helt urealistiske forventninger til huslejepriserne. Det gør det sværere for dem at finde en bolig. Derfor er du nødt til at være indstillet på at skulle betale mere, end du måske har været vant til. Når det er sagt, er det stadig vigtigt at bevare sin sunde fornuft. Undersøg priserne i området, så får du et billede af priserne, og dermed også om der er tale om overpris.

Meld dig ind i en boligforening

For at finde gode lejeboliger København, bør du indmelde dig i en boligforening. Det kan både være for studieboliger eller almene boliger. Er du studerende er det en klar fordel, da der er en god chance for at finde en bolig med en husleje under 5000, hvilket svarer til en SU. Det giver dig også en mulighed for at møde andre studerende, hvilket måske også gør tilflytningen lidt lettere.

Boligforeninger er et godt sted at starte, da der er fokus på non-profit boliger. Så kan du være mere tryg i forhold til retfærdige priser.

Afprøv forstæderne til København

Hvis du nærmer dig en deadline for din flytning, og du stadig ikke har fundet en lejlighed, så kan du flytte til en forstad til at starte med. Mange unge vælger at bo i forstaden, fordi den offentlige transport i København er så god, som den er. Dermed har du mulighed for at få lidt mere plads for pengene, uden at skulle bruge alt for lang tid på at pendle ind til København. Det er naturligvis ikke helt det samme som at bo i centrum, men det vil give dig tag over hovedet. Ligeledes giver det dig mulighed for at undersøge de københavnske områder nærmere.