Hvor er faren ved brug af 5G?

brug af 5G
2021inkii

5G mobilnetværk udrulles i Danmark

Scroller du rundt på din Facebook-side, YouTube eller Reddit, bliver vi alle sammen bombarderet med information. Den information kunne være: Hvordan du laver Ramen-suppe, hvordan du bliver rig på Bitcoin, eller måske at 5G stråling er farligt for dit liv. 5G – som lightprodukterne i starten af nullerne – giver selvlysende børn, forringet sædkvalitet og forårsager Covid-19.

Men hvad ved du egentlig om den 5G dækning, som i dag er kommet til Danmark? Bliv klogere på den her og find ud af, om du skal bestille 5G mobildata eller starte en organisation imod brugen af 5G.

September 2020 begyndte udrulningen af 5G i Danmark

Årsagen til skiftet er, at det er sikrere, hurtigere og kan kapere flere brugere på én og samme gang. Og udrulningen sker ikke bare fra en dag til en anden, men over længere tid og gradvist. For langt størstedelen af os vil ikke få gavn af et 5G mobilabonnement p.t.

Vores mobiltelefoner, computere og tv kan formentlig ikke operere med det nye netværk endnu. Det kræver udskiftning af telefoner, tv m.m., hvis vi skal kunne bruge 5G i Danmark. Hvorfor gør vi det så? Var 4G ikke godt nok?

Årsagerne er mange, for selvom vores elektronik kører fint og for nogle upåklageligt med 4G lige nu, vil det billede formentlig ændre sig betydeligt over de næste år. Vores elektronik udvikler sig konstant både i effektivitet og omfang.

Et eksempel, der ofte tages frem, er de selvkørende biler. Disse nye fremtidsbiler er faktisk allerede udviklet og kunne potentielt allerede ramme gaderne, dog mangler der politisk medhold, bl.a. grundet sikkerheden. Hvis bilen stopper op midt på en trafikeret vej grundet dårligt netværk, er det stadig smartere og hurtigere at køre sin egen bil. En 5G frekvens kan gøre disse nye typer elektronik stabile og pålidelige – den kan yde den efterspurgte hastighed, mængde og sikkerhed.

Dybe kaninhuller på sociale medier

Hvad er faren for det? Kan du måske tænke. På kaninhullerne er det ofte den stråling, som 5G rigtigt udsender, der er problemet. Øget stråling forårsager Covid-19, ringere sædkvalitet osv. Så simpelt kan det hævdes. Men faktisk er øget stråling fra vores elektronik noget, man har meget fokus på fra politisk side både i Folketinget, men også i EU. Du kan desuden læse, at det nuværende netværk og udrulningen af 5G overholder grænseværdien ifølge Energistyrelsen.

5G mobildata foregår på nuværende tidspunkt via mange af de samme antenner og master, som vi bruger til tv-signal og til 4G. Dog vil vi i fremtiden se, at der kommer flere små antenner rundt i byerne. Det skal forhindre, at f.eks. den selvkørende bil pludselig er for langt væk til at kunne modtage signal og derfor må stoppe.

En fare for fremtiden?

Om der er en fare ved, at du anskaffer dig et mobilabonnement med 5G, kan derfor ret så entydigt afvises. Stråling fra 5G har ikke nye og ukendte konsekvenser, der f.eks. skaber en pandemi. Skulle der være årsag til en bekymring, kunne det være, at vores forbrug af elektronik og internet fortsat stiger, hvorfor strålingen selvfølgelig stiger hermed.

Husk dog på, at omfanget af denne stråling er kontrolleret og ikke har større betydning for dig end solens egne stråler.