fyens stiftstidende abonnement

Fyens Stiftstidende abonnement

Læs nyhederne med et Fyens Stiftstidende abonnement - her er nyt fra Odense, Fyn, Danmark og verden

Fyens Stiftstidende er et af store nyhedsmedier i danmark, som dækker Fyn og de omkringliggende øer – herunder Odense, Assens, Faaborg, Ringe, Kerteminde, Bogense, Svendborg, Nyborg og Middelfart med regionale og internationale nyheder.

Flere af Fyens.dk redaktionerne deles med Fyns Amts Avis, som sammen med Fyens Stiftstidende hører under mediekoncernen Jysk Fynske Medier.

Avisen udkommer dagligt som trykt avis, digital avis og e-avis, og du kan kombinere dit abonnement, så det matcher dine behov for nyheder.

I Fyens Stiftstidende kan du læse om:

  • Alle fynske nyheder
  • Kultur og sport
  • Erhvervsliv
  • Politik
  • Debatindlæg og læserbreve
  • Nyheder fra ind- og udland


Bestil et abonnement på avisen her
.

fyens stiftstidende

Historien om Fyens Stiftstidende Odense

Avisen blev etableret gang udgivet d. 3. januar 1771, da Christian Gormsen Biering fik kongeligt privilegium til at etablere et adressekontor med trykkeri. Det betyder, at avisen er Danmarks næstældste eksisterende avis.

Fra starten har avisen haft hovedsæde i Odense, som også dengang var den største by på Fyn. Virksomheden fik til huse i Nørregade, som er placeret i det centrale Odense. Året efter etableringen udkom den første udgave af stiftstidende, som dengang gik under navnet Kongelig Priviligerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger.

Det var først i 1852, at avisen fik sit nuværende navn, Fyens Stiftstidende. Den første udgave af avisen bestod af 8 sider, som blev udgivet i et lille oktav-format. Avisen udkom i de første mange år kun én gang om ugen.

I 1797 blev avisen overtaget af Søren Hempel, der var redaktør indtil sin død i 1844, og i de følgende 174 år var avisen familieeje. Odense var på daværende tidspunkt den eneste by i provinsen, som havde to aviser. Den anden avis blev udgivet af bogtrykker Iversen.

Fra 1852 var avisen tilknyttet partiet Højre. Den daværende redaktør, Morten Dreyer, drev sammen med sin søn avisen frem til 1930’erne, hvor avisen var en udpræget konservativ avis. Det fortsatte den med at være indtil efterkrigstiden.

Udviklingen vender på avisen

Økonomien var ikke, hvad den havde været, men efterhånden vendte udviklingen, og i begyndelsen af 1960’erne overhalede Fyens Stiftstidende takket være en solid indsats med annoncer, Odenses anden avis, Fyns Tidende, som ellers havde været dominerende.

På daværende tidspunkt havde avisen primært været fokuseret på Odense, men fra 1960’erne begyndte de på redaktionen ligeledes at fokusere på at dække det øvrige Fyn. I 1969 opkøbte avisen Fyns Tidende, hvorefter avisen for alvor sad tungt på dagbladsmarkedet i Odense.

Fyns Tidende blev drevet som selvstændig avis indtil 1979, hvorefter den reduceredes til én side i stiftstidende. I 1970’erne brød en bladkrig ud med Fyns Amts Avis, som var forankret i Svendborg. Det endte med, at aviserne indgik en aftale om ikke at forsøge at dominere hinandens hoved­markeder.

Netavisen ser dagens lys i 1990’erne

I 1975 ophørte det partipolitiske tilhørsforhold til Det Konservative Folkeparti, og siden dengang har avisen været et uafhængigt dagblad, der dog er blevet udgivet på et borgerligt-liberalt grundlag. På dette tidspunkt har avisen haft hovedsæde i Jernbanegade, men i 1988 flyttede avisen til et nyt bladhus på Blangstedgårdsvej.

I 1993 skiftede avisen navn til Morgenposten Fyens Stiftstidende, hvilket den hed frem til 1999. Avisen blev i samme ombæring husstandsomdelt om morgenen, så fynboerne kunne læse dagens nyheder, mens de drak morgenkaffe.

I 1998 lancerede avisen deres netavis, som siden dengang har kunne tilgås på Fyens.dk. I starten indeholdt netavisen udelukkende enkelte nyheder, som også blev udgivet i den trykte avis. I takt med at netavisen blev udviklet, begyndte der dog at dukke unikke artikler op på Fyens.dk, som var skrevet udelukkende til det nye digitale format.

I 2008 var Fyens.dk den suverænt mest besøgte regionalavis på nettet, da den havde omkring 200.000 månedlige besøgende. Samme år blev hovedkontoret på Blangstedgårdsvej udvidet med en administrationsbygning, som ligeledes kom til at huse Fyens Distribution og Fyens Trykkeri.

Avisen rykker til Odense Centrum

Placeringen i udkanten af Odense blev en midlertidig løsning, da det i 2002 blev besluttet, at avisen igen skulle have hovedsæde i Odense Centrum. Dette resulterede i avisens nuværende placering på Banegårdspladsen overfor Odense Banegård.

I de følgende år blev konkurrencen skærpet for Fyens Stiftstidende på baggrund af den såkaldte ‘gratisavis-krig’, da Fyens Stiftstidende udgav Xtra som gratisavis. Denne indeholdt lokalstof fra Fyens Stiftstidende samt indlandsstof, som produceredes i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Avisen blev udgivet i 25.000 eksemplarer, og den blev uddelt på trafikale knudepunkter over hele Fyn. I 2007 fusionerede Xtra med JP/Politikens gratisavis, som gik under navnet 24timer. Aviserne kom til at hedde 24timerXtra.

I 2008 fik avisen ny chefredaktør, da den daværende redaktør, Egon Tøttrup, gik på pension. Den nye chefredaktør var Per Westergård, som havde erfaring som chefredaktør for Århus Stiftstidende. I samme øjeblik meldte Fyens Stiftstidende sig ud af gratisavis-markedet.

Hvad inkluderer et abonnement på Fyens Stiftstidende?

Fyens Stiftstidende udkommer i dag både som trykt avis, digital avis og netavis. Du kan vælge mellem flere forskellige abonnementer, så du vælger selv, hvilken udgave du foretrækker af avisen.

Ønsker du at modtage Stiftstidende med de fynske nyheder som fysisk avis, hvor den omdeles til din postkasse, kan du vælge mellem at modtage avisen hver dag eller udelukkende i weekenden.

Du kan også vælge et abonnement på den digitale udgave af Fyens.dk eller udelukkende at få adgang til netavisen, hvor du kan læse Plus-artikler.

Bestil abonnement på Fyens Stiftstidende i trykt udgave:

  • Alle dage: Få Fyens Stiftstidende leveret i postkassen hver dag samt få adgang til den digitale udgave af avisen.
  • Weekend: Få Fyens Stiftstidende leveret i din postkasse fredag, lørdag og søndag samt adgang til alle de digitale udgaver af avisen.


Bestil abonnement på Fyens Stiftstidende i digital udgave:

  • E-avis og Plus-artikler: Få adgang til den digitale udgave af Fyens Stiftstidende samt de eksklusive Plus-artikler på Fyens.dk.
  • E-avis: Få adgang til e-avisen.
  • Plus-artikler: Få adgang til de låste Plus-artikler på Fyens.dk.


Du kan læse mere omkring de forskellige abonnementer her. Her vil du samtidig kunne se de aktuelle priser på de enkelte abonnementer.