Fejlrekrutteringer - Sådan undgår du faldgruber under rekrutteringsprocessen
Det er uundgåeligt i enhver virksomhed at der på et eller flere tidspunkter vil opstå et behov for rekruttering af ny arbejdskraft. I sådan en situation er det vigtigt både for virksomheden og arbejdspladsen, at den nye rekruttering bliver en succes. Der findes flere forskellige områder som man derfor bør være særlig opmærksom på og have styr på, hvis man vil sikre sig at opnå en succesfuld rekruttering.
Man skal altid sørge for at få læst ansøgninger og CV’er igennem grundigt - også mere end én gang
Under en rekrutteringsproces sker der forhåbentligt det, at mere end én person har interesse i den nye stilling som søges. Flere gange sker der det, at ansøgere bliver taget i at have angivet unøjagtige og endda nogle gange direkte falske oplysninger i deres ansøgning og på sit CV. Det er derfor altid enormt vigtigt, at ansøgninger bliver læst grundigt igennem flere gange for at sikre sig, at de kandidater som går videre i rekrutteringsprocessen, er nogle som er oprigtige og rent faktisk indeholder de færdigheder, som kræves i det nye job.
Vær klar og tydelig på hvad arbejdsopgaverne indebærer
Før en stilling søges, så er det vigtigt at virksomheden får formuleret arbejdsopgaverne og ansvarsområderne tydeligt, og i fællesskab får italesat hinandens forventninger. Det er både vigtigt for virksomheden at få diskuteret dette, da der kan være forskellige meninger om hvad en medarbejders arbejdsopgaver og ansvarsområder skal indebære, samtidig med at det er lettere for ansøgere at sikre sig, at de søger en passende stilling, jo mere detaljeret jobbeskrivelsen som de læser er.
Vær sikker på at kandidater ansøger jobbet af de rigtige årsager
Er der blevet fundet en række kandidater, som er passende til stillingen, så er det derefter også vigtigt at man sikrer sig, at de der har ansøgt gør det af interesse i selve jobbet, og ikke af andre årsager, som for eksempel desperation efter generelt at få et job.
Få sat ord på arbejdspladsens kultur og rammer
Selvom der er blevet fundet en mulig medarbejder, som besidder de rette kompetencer og personlighedstræk, så er det vigtigt at det også er en person der vil passe ind i selve virksomhedens kultur og rammer. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på.
Vær ikke bange for at få hjælp af et rekrutteringsbureau
Sidst, men ikke mindst, er det vigtigt at få understreget, at det ikke er flovt eller et tegn på manglende engagement, at en virksomhed vælger at få hjælp under en rekrutteringsproces af et rekrutteringsbureau. Tværtimod er det at tage et ansvar for sin virksomhed, fordi det viser, at ens bedste interesse ligger i hvad der er det bedste for ens virksomhed.