handbold

Følg med i de seneste nyheder om håndbold i Danmark

I Danmark er håndbold en af de helt store sportsgrene, og tilhængerskaren er i stadig vækst

Det skyldes naturligvis både det danske dame- og herrelandsholds fantastiske præstationer på den internationale scene. Der spilles håndbold på meget højt niveau i de fleste større byer landet over. Entusiasmen er stor, og det mærkes på landsplan, hvor man rekrutterer den ene potentielle stjerne efter den anden til landsholdene. Her er tale om en selvforstærkende effekt.

Håndbold er en livlig og action-mættet sport. Spillerne bølger frem og tilbage på banen, når ikke lige der er maksimalt pres foran et af målene, hvor angrebsspillere forsøger sig med det ene præcisionsskud efter det andet, ofte med små finter, der skal narre målkonen eller målmanden og forvirre forsvarsspillerne på modstandernes hold. Dette gør håndbold til en ekstremt underholdende sport for tilskuerne, der som regel har en fest under kampene. Man keder sig sjældent til håndbold.

En vaskeægte holdsport

Ligesom i fodbold, handler håndbold altid om at samarbejde, så man kan drible sig igennem modstandernes forsvar og komme op til målet og score. Det giver en livlighed i spillet, og en gensidig forståelse blandt spillerne, som kan opleves næsten berusende, både på banen og på tilskuerpladserne. Vi mennesker elsker at arbejde sammen, og at se på et vellykket samarbejde, der folder sig ud. Håndbold i Danmark har helt klart sin store succes takket være vores store evner til at arbejde sammen mod et fælles mål.

For tilhængere af Håndbold i Danmark er lyden af hvinende skosåler og interne råb fra spillerne, sød musik for ørerne. Alle bliver overraskede, når et hold pludselig fanger bolden og brager frem over banen, i et modangreb, der ender i en flot scoring. På sekunder kan heldet skifte, så et hold pludselig får en vind i sejlene, de slet ikke havde i starten af kampen. Denne overraskelseseffekt giver spillet maksimal underholdningsværdi for både spillere og publikum.

Fart over feltet

Hvor en fodboldkamp ofte ender med et samlet antal scoringer på 0-5 mål, så er det helt anderledes i håndbold, hvor man let kommer op på 20-30 scoringer i alt. Der er fart over feltet og der sker meget. Der er store skift i tempo og mange overraskelser. Det er medrivende og sindsoprivende spændende at følge med i en god håndboldkamp. Både på TV, online og i bladene, følger man med i den samlede stilling på landsplan med tilbageholdt åndedrag.