Sri Lanka er et fantastisk smukt land og det er derfor ikke så mærkeligt at der er så mange der vælger at rejse hertil, når stikket skal trækkes ud fra en hektisk hverdag hjemme i Danmark
Da Sri Lanka er et helt andet land i forhold til Danmark, er der nogle ting du bør være opmærksom på at huske før at du rejser afsted. Her får du 5 ting, der især er gode at huske.
Pas, penge og præservativer – og visum
Sri Lanka er et smukt land og har en masse andet end Danmark at byde på, men selvom at det virker som et helt fjernt land for mange danskere er det egentlig ikke så meget anderledes at rejse hertil, som hvis du f.eks. vil rejse til USA.
Du kan komme langt med det gamle udtryk: pas, penge og præservativer, men også husk at ansøge om visum til Sri Lanka da det er et krav for alle indrejsende. Den første ting der er vigtig at huske, er altså at ansøge om et visum.
Visum til Sri Lanka var i periode gratis, men koster nu et mindre beløb på omkring 36USD. Du har mulighed for at søge om et visum på 2 forskellige måder, hvor den ene giver dig et konventionelt visum og det andet er et elektronisk visum. Det er klart at foretrække at ansøge det elektroniske visum, da det både er billigere og giver anledning til mindre bøvl i lufthavnen ved ankomst i Sri Lanka.
Cool Cash kommer du langt med
Udover et visum skal du selvfølgelig have dit pas i orden som din anden husketing. Tjek op i god tid om dit pas er gyldigt for hele perioden, for hvis du opdager at der er behov for at få fornyet dit pas, så kan det for det første tage lang tid med en fornyelse og for det andet vil det forsinke din mulighed for at få dit elektroniske visum på plads, da det elektroniske visum registreres på dit elektroniske pas.
En tredje ting der er god at huske når du skal rejse til Sri Lanka, er kontanter. Nogle turister oplever at de ikke kan hæve i hæveautomaterne i Sri Lanka og det kan derfor være med til at sikre dig at du har mulighed for at købe det du har brug for samt at du kan komme rundt omkring i f.eks. de omtalte tuk tuk’er der anvendes i høj grad til at transportere turister omkring.
Sri Lanka indebærer meget Buddha og mange myg
En fjerde ting der kan være guld værd at huske er en god myggebalsam. Har du aldrig været i Sri Lanka, så har du ret sikkert alligevel hørt om de mange myg der er i landet og har du en smule tendens til at tiltrække myggene med dit blod, så er det helt sikkert en god idé med en god myggebalsam.
En sidste ting der er god at huske er, at Sri Lanka er et buddhistisk land og det kan her ses som blasfemi, hvis man har afbilledet Buddha på kroppen i form af tatoveringer, i smykker eller noget lignende. Sørg for at have tøj der dækker hvis du f.eks. har en Buddha tatoveret, hvis du vil undgå bøder.